Norske Marianne tager berideruddannelsen i Danmark

29-06-2022 15:13

Christine Krogh Frausing
Skribent

Marianne Øveraas Ellingsen er flyttet fra Norge til Danmark, for at tage den danske berideruddannelse. Da Marianne startede for 4 år siden, var det på den gamle ordning, men eftersom uddannelsen er blevet revurderet, kommer hun nu med sit syn på den nye struktur på uddannelsen 

Copyright Ridehesten.com
Marianne Øveraas Ellingsen og Nørremøllehøj's Touch Me. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den danske berideruddannelse har for nyligt fået nyt koncept, der gør eleverne skal være under uddannelse knap så længe, og at de fra start kan specialisere sig. I den forbindelse har vi talt med norske Marianne Øveraas Ellingsen, der  for 4 år siden kom til Danmark for at tage uddannelsen på den gamle ordning, og som nu skal afslutte den på den nye. 

Da berideruddannelsen for nyligt er blev revurderet, betyder det blandt andet en ny form for eksamensstruktur, samt anderledes form for skoleophold. Det kan du læse om her. 

Marianne Øveraas Ellingsen fra Norge er taget til Danmark for at tage uddannelsen, og afsluttede i år sit 3. år på den gamle ordning. Hun kommer defor til at skulle tage de sidste år på den nye ordning, og det er hun ganske tilfreds med.

– Jeg flyttede til Danmark og startede på den danske uddannelse, fordi der ikke findes nogen tilsvarende uddannelse i Norge, og fordi jeg opfatter kvaliteten på den danske uddannelse, som meget høj. Derudover er det også mere praktisk for mig som nordmand at flytte til Danmark, end det er at flytte længere væk til fx Tyskland, både med hensyn til afstand, og sprog.

Copyright Ridehesten.com
Marianne Øveraas Ellingsen og Balou Zon F. Vejgaard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Norge findes en lignende uddannelse nemlig ikke, og det er derfor Marianne valgte at komme i lære i Danmark, hvor uddannelsen lød på 6 år da hun startede. Til trods for uddannelsen er blevet ændret siden Marianne startede, har hun kun positivt at sige om den revurderede uddannelse.

– Jeg synes opbygningen af den nye uddannelsen giver god mening, og jeg tror og håber det vil gøre den mere attraktiv for mange.

Marianne er i lære ved Frederiksværk Rideklub hos Karin Nissen, og når hun er færdig med uddannelsen, regner hun med at blive boende i Danmark.

– Jeg har ikke oplevet det som sværere for mig som Nordmand at finde læreplads end for en dansker. Rideverdenen i Norge er mindre end i Danmark, så det er helt klart flere jobmuligheder her end i Norge, og det er også én af årsagerne til, at jeg regner med at blive boende i Danmark og arbejde, når jeg har færdiggjort uddannelsen.

Karin Nissen, der er Mariannes læremester, underviser blandt andet Kronprinsesse Mary, der for nyligt havde debut i MA, hvor hun sejrede. Det kan du læse mere om her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner