Thomas Bach Jensen
Mathias Nørheden har været til start i to klasser i Wiesbaden i dag med to placeringer til følge – den ene endda en sejr. I CSI4* 140 cm small tour var Mathias til start på den 9-årige vallak Ippolito e. I'm Special de Muze/ Contendro I. Ekvipagen var fejlfri i klassens hurtigste tid på 56,75 sekunder og tog dermed sejren i en felt på 42 ekvipager.
Til start i CSI4* 150 cm Grand Prix of Wiesbaden, som giver point til LONGINES ranglistens gruppe D, havde Mathias valgt den 11-årige westfalerhoppe Monteverdi e. Verdi TN/ Voltaire. Igen red han fejlfrit, og tiden på 72,52 sek. rakte til en syvendeplads – igen i et startfelt på 42.
I morgen er Mathias Nørheden til start på Ferrero du Rouet i en I CSI4* 140 cm small tour, men det er Ippolito, der skal bære ham igennem CSI4* 155 cm, som giver point til LONGINES ranglistens gruppe D.
Pinsestævnet i Wiesbaden byder på både dressur, military og springning, og på militarybanen har Peter T. Flarup i dag været i aktion med Impressed e. Zambesi/ Lauriston og ligger foreløbigt nr. 15 efter terrænspringningen. Desværre nåede Fascination e. Favorit Ask / Lando (opdr. Jørn-Ove Jørgensen) aldrig på terrænspringningen, men lå ellers nr. 21 efter dressur.