Nødråb fra Sjørring

17-11-2014 12:56

Da ejeren af Sjørring Rideskole pludselig gik bort, så havde det store konsekvenser for det meget succesfulde voltigeringshold, der via en indsamling nu forsøger at skaffe midler til at kunne beholde hesten Boston

Copyright Ridehesten.com
Sjørrings voltigehold.

Sådan lyder nødråbet fra Sjørrings voltigehold, der pt. florerer på de sociale medier:

”Nødråb fra SJØRRING:

Kære alle.

Dette er et ydmygt råb om hjælp. Sjørring rideskole har mistet drivkraften, da Viggo (ejer af Sjørring Rideskole) for nyligt gik bort meget pludseligt.

Vi har brugt flere år på at finde en hest, som vi kunne bruge til voltigering på højt plan. Viggo fandt denne hest, nemlig Boston. Sammen med Boston og Viggos hjælp vandt vi dette års Junior Danmarks Mesterskab for hold. Nu står vi uden hest, udstyr og klub og har brug for hjælp for at kunne fortsætte vores elskede sport.

Vi vil prøve at købe Boston fri, men har ingen midler og ingen klub i ryggen. Sjørring's voltigeringshold beder derfor om alt den hjælp vi kan få, til at skaffe de penge der skal til, for at vi kan beholde vores kære Boston.”

Du kan læse meget mere og se, hvordan du evt. kan hjælpe ved at klikke dig ind på Facebook – Voltigens Venner eller Facebook – Indsamling til Boston.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner