NM-bronze til Laura Baaring Kjærgaard

28-06-2014 16:28

I dag lørdag har childrenekvipagerne været på springbanen i Drammen for at dyste i anden og sidste afdeling af deres nordiske mesterskab. Her leverede Laura Baaring Kjærgaard en super præstation og sikrede sig en flot bronzemedalje. Torsdag fik childrenlandsholdet sølv i holdmesterskabet

Copyright Ridehesten.com
Laura Baaring Kjærgaard.

Det individuelle nordiske mesterskab for childrenryttere skulle afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra 1. og 2. afdeling. 2. afdeling blev afviklet lørdag, og efter klassens to runder stod det klart at tre ekvipager – heriblandt Laura Baaring Kjærgaard og Baileys BH – var fejlfrie. Dermed skulle der en omspringning til, før medaljerne kunne fordeles.

Her leverede svenske Madeleine Young Shing og Albion eneste fejlfrie runde, og dermed var guldet deres. Både Laura Baaring Kjærgaard på Baileys BH og svenske Ottilia Lundgren på Heechheims Ottawa kom gennem omspringningen med 8 fejl, men da svenskeren havde den bedste tid, blev det til bronze til Laura og Baileys BH.

Maria Barnewitz Schou på Londa og Christine Thirup Christensen på Queen Lady Z sluttede begge på en 4. plads, mens Emilie Weilsby på Fortuna blev nr. 7. Mathilde Hjørringgaard på Contador blev nr. 10, og Isabella Bach og Windbreaker H sluttede som nr. 18.

Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner