Nilshagen neglede den i Specialen

12-05-2017 16:09

I Grand Prix Specialen ved Aalborg Dressage Event blev det ikke overraskende til svensk sejr i dag. Dante Weltino dansede sig igennem programmet

Copyright Ridehesten.com
Klassens nr. 1: Therese Nilshagen og Dante Weltino.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Under høj sol og med blafrende flag blev der ved Aalborg Dressage Event på Finstrupgaard her i eftermiddag redet Grand Prix Special med danske Susanne Baarup som dommer ved C. Feltet på elleve ekvipager bestod af fem danske og to finske ryttere samt en rytter fra hver af landende Italien, Norge, Tyskland og Sverige. Flere af de nordiske lande bruger det internationale stævne i Aalborg til at udvælge ekvipager til de nordiske mesterskaber på alle niveauer, og således er de fleste af landstrænerne til stede på Finstrupgaard.

Svenske Therese Nilshagen og den tyske avlshingst Dante Weltino e. Danone I/ Welt Hit II viste i dag skarp form i et klasseridt, som dommerne med stor enighed belønnede med over 75%. Den yderst velgående hingst var klassens yngste og med sine blot 10 år er han også stadig uerfaren på dette niveau men i stand til at udføre alle øvelser i en meget høj kvalitet. Ekvipagen vandt klassen med et procentforspring på 3,6.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Bedste danske resultat opnåede Lena Leschly Aamann med sin egen Gørklintgaards Fanero e. Ferro/ Le Mont-H (opdr. Aage Ravn) med 67,608% og var netop med blandt de fem placerede. På sjettepladsen som anden bedste dansker kom Line Hermann Hass fra Lynge, der med Westergaardens Tarsan e. Solos Landtinus/ Lucky Light (opdr. Ingelise Jakobsen) sluttede på 67,4315.

Se klassens resultat HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner