Nedgangen er bremset op

07-02-2015 11:15

Britt Carlsen

Avl

Dansk Varmblods Formand Jan Pedersen indledte forbundets repræsentantskabsmøde med at bemærke, at han nu forventede at nedgangen i antallet af bedækninger er bremset op - og så tog han pulsen på forbundet i sin beretning som har været optrykt i magasinet Ridehestens januarnummer

Det var igen i år advokat Carsten Lorentzen som blev valgt til dirigent ved Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde i smukke rammer på Hotel Legoland i Billund.

Formiddagen blev indledt med formand Jan Pedersens beretning for årets gang i forbundet. – Jeg har valgt den optimistiske vinkel og bemærke at nedgangen af stoppen. Jeg havde forventet en stigning i antallet af bedækkede hopper i 2014, men det er desværre ikke sket, men omvendt så ser det ud til at nedgangen er stoppen, og opturen er lige om hjørnet. Hele EU har oplevet samme nedgang, men også i udlandet er nedturen bremset op, men heller ikke her er opturen startet. På den vis kan vi se, at avlen er forbundet globalt.

En del af skylden for nedgangen skal formodentlig også ses i det faktum, at vi i hestebranchen er blevet ramt af flere love som hesteloven og transportforordningen, som har været medvirkende til at nogle avlere har valgt at give op.

Der skal mere til for, at vi er attraktive for medlemmerne, og måske skal også regionerne i gang med at lave flere faglige arrangementer som kan tiltrække og fastholde medlemmerne.

I den nye samarbejdsaftale med Vilhelmsborg, får vi en bedre udnyttelse af sekretariatet og vi er nødt til at rykke tættere sammen i de tider vi har nu. Til gav både for os og for Vilhelmsborg. Jeg ser kun synergi i dette samarbejde.

Samarbejdet mellem avlen og sporten fungere rigtig godt, og vi samarbejder på flere fronter, bemærkede formanden.

- DV-heste har været synlige og især ved DM på Broholm sidste år hvor alle tre medaljer gik til DV-heste (Lone Bang Larsen/Fitou L, Lars Petersen/Mariett og Mikala Münter Gundersen/My Lady) og Anna Kasperzak tog sejren i U25 med DV-hesten Hønnerups Driver. Ved UVM i Verden fik vi vores 5 medalje da Sezuan og Dorothe Schneider vandt 5-års finalen helt suverænt.

Vore springhesteprogram udvikler sig fortsat og såfremt UVM på Zangersheide er et mål for dette program, så går det rigtig godt med fem heste i finalen. Det var fantastisk flot, vi er også blevet et springhesteavlsforbund, så husk at der i foråret vil være debatmøder rundt om i regionerne med spørgsmålet er springhesteavlen på rette kurs? Og endnu mere vigtigt, hvordan får vi de bedste springryttere til at ride på vores heste? Jeg syntes det er rigtig gode tiltag, bemærkede forbundets formand.

- Vi har grund til at være stolte af vores arrangement i Herning, der på alle måder er fantastisk og betyder meget for os økonomisk og markedsføringsmæssigt. Og til sammenligning med andre kåringsforanstaltninger er helt i særklasse.

- I år vil eliteskuet bliver ændret rent afviklingsmæssigt, så der bliver mere fokus på føl og 2-års hopperne. Og i forbindelse med auktionerne, bemærkede formanden: nu er vi der, nu er vi oppe i gear. Vores avlere har fået en fin kanal at afsætte deres heste igennem, og det giver en god indtægt til forbundet. 2014 var et godt afsætnings år både for de dressur- og springbetonede føl.

Ung i Dansk Varmblod havde 37 deltagere på sommerlejren og i år er det VM-år så der skule vi gerne have sendt et godt hold afsted til England.

- Vi ved at der er avlere der stopper med at avle heste på grund af købeloven, den er desværre kommet for at blive hvor uhensigtsmæssigt den end er. Vi har sat fokus på dette og sammen med Lett Advokaterne udviklet en ny købekontrakt.

- Uden sammenhold går det ikke, det betyder ikke vi ikke skal diskutere, vi skal bare samme vej, når vi er færdige med diskussionen, sluttede Jan Pedersen og takkede regionerne, de ansatte, forbundet sponsorer og samarbejdspartnere for deres indsats og støtte det forgangne år.

Herefter gav chefkonsulent Jørgen Kold en god information om sektorens nøgletal, loven om hold af heste og transportforordningen. Vores produktion er mere end halveret over de seneste 6 år nedgangen flader lidt ud nu – nedgangen i DV ser ud til at få en nedgang på godt 1% mens nedgangen er på 3-4% for forbundene under Landsudvalget for Heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner