Thomas Bach Jensen
CHIO Aachen meldte ud, at stævnet ikke kommer til at afholde Nations Cup i dressur i 2024, efter FEI havde pålagt stævnearrangørerne nye regler, der indebærer at flere lande inviteres til Nations Cup-turneringen ud fra et ønske om en mere inkluderende og transparens konkurrende.
For en måned siden fulgte CDI Rotterdam og CDI Falsterbo trop og ville ikke være værter for en CDI Nations Cup 2024. Den traditionsrige holdkonkurrence i dressur, der er en del af den officielle FEI Nations Cup-serie, blev i 2024 først afholdt i Wellington i februar, hvor det tyske hold vandt, og dernæst i franske Compiegne i sidste weekend, hvor det danske hold vandt.
I denne weekend skulle der have været afholdt en CDI Nations Cup 2024 i ungarnske Pilisjászfalu, men efter det spanske hold har aflyst deres deltagelse, har det ungarske stævne meldt fra og afholder ingen Nations Cup.
Til gengæld er Rotterdam og Falsterbo tilbage som arrangører, og derfor kan man se frem til to grene af CDI Nations Cup 2024, nemlig den 20.-23. juni i Rotterdam og den 11.-14. juli i Falsterbo. De deltagende nationer er Danmark, Frankrig, Holland, Sverige, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig,