Når hesten får stillet diagnosen astma

04-12-2016 07:39

Astma hos heste er årsag til nedsat præstation, ofte samtidig med hoste, besværet eller forøget vejrtrækning samt flåd fra næseborene

Copyright Ridehesten.com
Endoskopisk undersøgelse af en hest med mistanke om astma, på skærmen ses bronkieforgreninger langt nede i lungen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hesten udvikler astma, fordi dens immunsystem pludselig opnår en for høj dosis af støvallergener. Der kan være forskellige årsager til dette. Oftest kan ejeren fortælle, at hesten har haft adgang til dårligt hø eller wrap, men det kan også skyldes, at hesten har haft en luftvejsvirus eller på anden vis har haft et svækket immunsystem. 

 

Et anfald kan føre til flere

Heste, der én gang har haft astma, vil kunne få et nyt astmaanfald, hvis de igen udsættes for støvet hø. Alt efter hvilken type astma hesten har, vil den være mere følsom i luftvejene og begynde at hoste ved bare en lille mængde støv.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Behandling og forebyggelse

Behandlingen af astma består i høj grad af en forbedring af hestens miljø, dvs. at reducere forekomsten af støv så meget som muligt. I de seneste 10 år har der været stor fokus på miljø og hestevelfærd, men trods dette er astma stadig et problem blandt mange heste. 

 

Bliv klogere på astma

Læs meget mere om astma i decemberudgaven af magasinet Ridehesten i dyrlæge Sanni Hansens artikel "Når hesten får stillet diagnosen astma". Sanni er ansat ved Københavns Universitetet forsker bl.a. i hestens luftveje.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner