Nanna Skodborg Merrald underviser springryttere

25-11-2017 16:40

Sussi Hort Hollensted

De unge springryttere fra Firkløverets Springakademi på dressur-clinic hos Nanna Skodborg Merrrald

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald underviser her springrytteren, Maria Hjorth Frederiksen på den 9 årige hoppe, Dublé
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag stor der vaskeægte sandkasse ridning på programmet for de unge springryttere hos Firkløverets Springakademi. De var nemlig på clinic med dressurrytteren, Nanna Skodborg Merrald. Som dressur- konkurrencerytter, hvor hun blandt andet som U25-rytter vandt EM guld, skulle hun vise springrytterne, hvordan de med dressurøvelser kunne få mere smidige og lydige heste. 

Teori og praksis
Først fik rytterne et lille foredrag om, hvad der for Nanna Skodborg Merrald er vigtigt, når hun uddanner heste. Fra teorilokalet fortsatte resten af dagen på banen, hvor Nanna Skodborg Merrald viste nogle af de øvelser, hun bruger på sine egne heste. Derefter fik de unge ryttere dressurundervisning af hende.

En smidig og lydig hest
- Det er vigtigt at have en smidig og lydig hest, når du skal have den rundt på en springbane. På den måde vil den i vendingerne ikke gå på to spor og ikke skyde udvendige skulder ud. Det vil klart bevirke, at hesten bliver hurtigere i tid på banen. En smidig og velafbalanceret hest vil også springe mere smidigt og F.eks bedre undgå at lave nedrivninger, fordi den så ikke løber ud af hånden mod springet. Så det er noget af det, jeg har fokuseret på med rytterne i dag, forklarer Nanna Skodborg Merrald. 

Dressur skaber bedre springryttere
Springakademiets bestyrelsesformand, Rene Holstein er slet ikke i tvivl om, at dressur vil få springrytterne til at præstere bedre.
- Når man ser de internationale top-ryttere springe, så ser det jo ud som om, at de rider en LC. Det er jo fordi, deres grundridning er på plads. På den måde er deres heste i balance, og derfor er det let for dem at springe. Og det er da også vores erfaring, at de af vores springryttere, der får dressurundervisning bliver meget bedre. Derfor vi vil gerne fortælle alle springryttere, at det kan altså godt kan betale sig at få dressurundervisning, siger Rene Holstein.

Det var super lærerigt
 Maria Hjorth Frederiksen, som i dag deltog i dressur clinicen, på den 9 årige hoppe, Dublé, synes da også, at det var en rigtig god oplevelse med dressurundervisning.
- Det var rigtig sjovt. Jeg lærte især, at det med de små detajler er rigtig vigtigt. Jeg vil rigtige gerne have undervisning igen, fordi der er jo tit, hvor man kan være i tvivl om, hvad man lige skal gøre, fortæller Maria Hjorth Frederiksen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Hør Maria Hjorth Frederiksen fortælle, hvad hun lærte på dressur-clinic

 

 

 

 

Læs mere i Ridehesten Januar 2018 om hvilke dressur-øvelser Nanna Skodborg Merrald anbefaler springryttere

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen