Monty Roberts: Der findes ikke naturlig horsemanship

11-10-2016 09:22

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Monty Roberts er kendt for sin tilgang til hestene og har siden han var helt lille vidst, at han ville skabe en bedre verden for dem. Det har han gjort gennem ’horsemanship’, men selvom denne gren af ridningen er blevet populær og har fået mange andre navne og betydninger, er han dog klar i mæglet om såkaldt naturlig horsemanship

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

- Der findes ikke sådan en ting som naturlig horsemanship – der er intet naturligt ved at have hovedtøj, bid eller sadel på eller en siddende på deres ryg. Det vi er nødt til at skabe, er et partnerskab, hvori vi gør noget sammen. Min ting er ’ikkevoldeligt horsemanship’ – jeg har ikke slået en hest siden 1949. Tidligt i mit liv så jeg vold overfor for heste overalt omkring mig. Siden jeg var fem eller seks år gammel, har jeg vidst, at der måtte findes en bedre måde. Jeg vidste, at mit liv ville være besat af at lade verden vide, at vold ikke er svaret, fortæller 81-årige Monty Roberts til H&H, inden han tager afsted på sin tour i England næste uge.

Selvom Monty Roberts er ved at være godt oppe i årene, er han stadig lige optaget af heste. Det er dog på en anden måde, end dengang han var yngre:

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

- Du tilsidesætter mange ting i dine ældre år såsom grådighed og ønsket om at vinde mesterskaber. Hvis du elsker heste, bliver du besat af at efterlade verden et bedre sted for dem. Ikke nok med det men folk er også langt mere villige til at acceptere informationer, fra en som er 81, fordi de ved, der ikke er andre motiver bag. Jeg prøver ikke at overtage nogen job eller tjene penge. Jeg har ingen anden motivation end at forbedre disse hestes liv.

Monty Roberts er i England på ’The ’LIVING LEGEND’ Tour’ fra den 15. oktober til den 6. november. Her afholder han clinics, hvor han lærer heste og deres ejere at stå ansigt til ansigt med deres frygt samt at lære at stole på hinanden.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner