Mød Ridehesten i weekenden

29-05-2009 16:23

Grethe Næsby

Ridehestens journalister og fotografer kan igen i denne weekend spottes rundt omkring i landet og i udlandet. Se her, hvor vi er

I løbet af weekenden kommer Ridehesten rundt om på flere af landets og udlandets stævnepladser for at dække ridesportens mange facetter. Alt fra C-stævner over ponydressur og handicapridning til det store internationale stævne i Wiesbaden bliver dækket grundigt af Ridehestens fotografer og journalister. Kolding dækker vi fra lørdag til mandag de dygtigste juniorer og ungryttere i landet, som dyster i DM i dressur. Kom og se fremtidens dressurstjerner i Kolding hele pinsen. Du kan naturligvis læse alt om DM-konkurrencerne i juli-nummeret af Ridehesten. I Hjallerup fotograferer vi nogle af Danmarks bedste pony dressurekvipager ved B-ponystævne i Hjallerup Rideklub. Her er der både C-stævne og B-stævne i et og samme stævne, og ponyrytterne starter allerede i dag med konkurrencerne. Ved det store internationale stævne i Wiesbaden, hvor både Andreas Helgstrand og prinsesse Nathalie deltager med to heste hver, er Ridehesten også til stede. Du kan læse alt om stævnet i juli-nummeret af Ridehesten. Også ved C-stævnet i dressur i Nordvestsjællands Rideklub er Ridehestens fotografer klar med kameræt, og sidst, men absolut ikke mindst dækker Ridehesten også det store firstjernede CPEDI handicapstævne i Sportsrideklubben Vallensbæk. Danmarks absolut bedste handicaprytterne stiller til start til stævnet, hvor der bl.a. rides Nordisk Mesterskab. Husk, at du endelig skal henvende dig til os på stævnepladserne, hvis du vil sikre dig et billede af dig og din hest.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner