Mobil hesteklinik med ny hjemmeside

03-12-2015 07:54

iKeyVet er Danmarks første hestedyrlæger, der er fuldstændig mobile. Og de er nu online med en ny spændende hjemmeside fra Go2net

Copyright Ridehesten.com

Med den særdeles veludstyrede mobile klinik, kan undersøgelser og behandlinger, der normalt foretages ambulant på hestehospital, nu udføres hos dig. Det betyder langt mindre stress for hesten, og dyrlægebesøget bliver ikke så tidskrævende for hesteejeren.

iKeyVet teamet består af de fire dygtige dyrlæger: Karsten Thuren Key, Emma Bengtsson, Camilla Ringkjær Andresen og Kristian Ringkjær Andresen. De udfører alt dyrlægearbejde, og så har de hver især områder, hvor de har særlige kompetencer.

Karsten Thuren Key har i sin tid arbejdet flere år på en af Englands førende hesteklinikker, hvorefter han en årrække virkede som dyrlæge på Hørsholm Hestepraksis. Herefter realiserede han drømmen om en mobil hesteklinik og grundlagde derpå iKeyVet. Karsten har stor erfaring med alle specialer som hestedyrlæge, herunder også kirurgi.

Emma Bengtsson har en brændende interesse for præstationsheste og deres lidelser, deriblandt haltheder og luftvejsundersøgelser. Emma har stor erfaring med dynamisk endoskopi, der er det ypperste værktøj til undersøgelse af hestens luftveje, og som iKeyVet tilbyder som en af de få hestepraksisser i Danmark.

Hos iKeyVet udfører Camilla Andresen alt dyrlægearbejde og har særligt fokus på avl og reproduktion og har nogle af landets førende stutterier i sin varetægt. Derudover er Camilla uddannet hestekiropraktor og har dermed stor viden om hestens fysik og bevægeapparat.

Kristian Ringkjær har udover almen dyrlægefaglig viden også kæmpestor indsigt i sportshestes lidelser og har en bred kundeskare inden for alle discipliner.

Kristian er vokset op i hesteverdenen og beskæftiger sig i sin fritid som dressurrytter og med avl af moderne sportsheste.

Hos iKeyVet gælder det først og fremmest hestene, og der bliver sat en ære i altid at gøre det bedste for den enkelte. Med den nye hjemmeside er det tanken, at det skal være endnu lettere at være klient hos iKeyVet, i det man kan bestille tid via hjemmesiden og samtidig finde mange nyttige informationer og gode råd om hestesygdomme.

Dyrlægerne i den mobile hesteklinik er meget tilfredse med deres nye hjemmeside, som de synes God2net har gjort et flot job med, og de har været glade for den gode sparring hele vejen igennem.

Læs her mere om iKeyVest og Go2net.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner