Thomas Bach Jensen
Dansk Varmblod har i dag fået officielt tilsagn om, at hollandske Hans Peter Minderhoud er tildelt wild card til start på dansk varmblods hingsten Zonik (nu Glock's Zonik) e. Blue Hors Zack / Blue Hors Romanov. Dermed er ekvipagen tildelt et af i alt fire udstedte wild cards til dette års VM for unge dressurheste i Verden.
Det betyder, at der er en ekstra 5-årig DV-hest med udover den kvote Dansk Varmblod har til arrangementet. Det må siges at være en ualmindelig erfaren og succesfuld rytter, hingsten får sig, i det Hans Peter Minderhoud som den eneste nogensinde har vundet guld hele fire gange - to gange på hingsten Rubels og to gange på hingsten Florencio - og desuden har været med i topkampen adskillige gange.
Ekvipagen vandt fornylig PAVO-kvalifikationen i Ermelo med 85%, så det tyder på, at ekvipagen kommer i absolut topform.