Hård selektion i fremragende kollektion

27-08-2016 13:23

Britt Carlsen

Avl

Også ved udvælgelsen af de dressurbetonede finaleføl kom dommerne på en overordentling vanskelig opgave, for kvaliteten blandt føllene var imponerende, og som avlsleder Karina Christiansen bemærkede, så ser fremtididen lys ud for forbundet, der har så stor international succes ved UVM

Dansk Varmblods avlere har mulighed for at kombindere deres avlshopper med verdens bedste avlshingste, og et seriøst og målrettet avlsarbejde kan ikke basseres på tilfældigheder. Der skal en gennemslagskraftig og succesfuld hoppestamme til, for at skabe en vinder. Det beviste avlerne også ved fremstillingen af årets bedste føl i Dansk Varmblod, udvalgt rundt om i landets regioner til at deltage i finalen ved Dansk Varmblods Equsana Eliteskue. 

Forbundet har stor succes ved UVM i dressur, hvor det i år blev til to guldmedaljer i 6- og 7-års finalen til Fiontini og Sezuan. Der var tilfredshed at spore hos dommerne efter besigtigelsen af de dressurbetonede føl, for de kom på en stor og vanskelig opgave, da de skulle finde finaleføllene. 

Blandt de dressurbetonede hoppeføl opnåede følgende adgang til finaleringen: 
220 Nordstrands Dior e. Hesselhøj Donkey Boy fra Gitte Nordstrand Larsen 
225 Francisca Lightfoot e. Franklin fra Annette Lyngs og Torben Damsbo
229 Senzatonall Diva e. Sezuan fra Mexia Dressage
232 Hedelunds Miss Infinity e. Tailormade Temptation fra Rikke Kvist
235 Soros Diva e. Hesselhøj Donkey Boy fra Soros Sporthorses, Norge

Det var en samling feminine og flotte finaleføl, hvor kat. 225 overstrålede dem på dagen - et rigtigt funktionsføl, som Karina Christiansen betegnede den charmerende gummibold Francisca Lightfoot e. Franklin, der bevægede sig smidigt og taktfast og konstant op-ad-bakke. Det er præcist 10 år siden avlerne Annette Lyngs og Torben Damsbo sidst havde et føl, som blev udpeget til årets dressurbetonede føl. 

Også de dressurbetonede hingsteføl var særdeles imponerende, og dommerne opfordrede til et gensyn med føllene til forbeigtigelsen, når de er 2 år gamle og kan udtages til hingstekåring. 

Blandt de dressurbetonede hingsteføl opnåede følgende adgang til finaleringen: 
242 Lykke D'Artagnan e. Hesselhøj Donkey Boy fra Kim Lykkegaard Andersen
246 Dreamy Hit Kilen e. Blue Hors Dreamline fra Åse og Henning Urup
248 Plushorses Perception e. Franklin fra Laila Holm Gudmund Meyer
250 Bøgegårdens Santiago Bernabéu e. Bøgegårdens Santiago fra Stina og Jørgen Schmidt
252 Lillevangs Santos e. Sezuan fra Jytte og Poul-Erik Simonsen

Dommerne valgte et hingsteføl ud af en særdeles præstationsstærk hoppestamme, som har givet adskillige hingste, medaljehpper og konkurrenceheste - kat. 250 Bøgegårdens Santiago Bernabéu e. Bøgegårdens Santiago fra Stina og Jørgen Schmidt et flot, funktionelt hingsteføl, velrejst og maskulint med en kraftfuld og elastisk bevægelse og et ekstra gear.

 

Se katalog mv. på varmblod.dk

Læs mere om Dansk Varmblods eliteskue i magasinet Ridehestens oktobernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner