Kristine Ulsø Olsen
Ved det internationale CIC2* i tyske Luhmühlen i går, var fire danske ryttere til start for at tage hul på årets military-sæson.
Peter Flarup og den 9-årige danske varmblodsvallak Stald Mejses Frankie e. Federico xx/Ak's Rush (opdr. Stald Mejse) lagde særdeles godt ud med lægge sig nummer to efter dressuren med 39,70 straf. Det blev desværre til en bom i springningen, mens det samlet blev til en fjerdeplads efter terrænet med 54,9 straf.
- Det er altid spændende ved sæsonens første stævne at se hvordan hestene kommer fra start, altså om de har glemt det over vinteren eller at man bare kan køre videre i samme spor. Det kunne jeg heldigvis, hvilket resulterede i at jeg havde nogle fine ture i går, fortæller Peter til Ridehesten.com
Det var dog ikke den eneste placering som blev dansk i går. Den næstbedste dansker blev Hanne Wind Ramsgaard på DV-vallaken Vestervangs Arami e. Akinos/Ragazzo (opdr. Kirsten Svendsen og Kaj Klavsen) som red sig ind som nummer otte med 63,90 straf points.
Den sidste placering gik ligeledes til Danmark, i det at Mia Hastrup på Constantin M red sig ind på 12. pladsen med 67,90 straf.
På sjettepladsen blev det også en smule dansk, da tyske Hans Bauer opnåede placeringen på den 11-årige danskavlede hest Præstegårdens Leopold e. Londonderry/ Temple Wind xx (opdr. Kurth Carlsson).
Se resultatet af HER