Mikala og Nanna i absolut særklasse

13-02-2016 12:20

Det blev til komfortable sejre for både Mikala Gundersen og Nanna Skodborg Merrald i henholdsvis Florida og Tyskland, hvor de begge satte deres konkurrenter til vægs 

I nat, dansk tid i den fremstjernede Grand Prix Kür ved Adequen Dressage Festival i Wellington, Florida, var danske Mikala Gundersen og den 16-årige DV-hoppe My Lady e. Michellino/Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) særdeles skarpe. Med hele 79,075% blev det til en konfrontabel sejr til parret, foran Lars Petersen og den 18-årige Mariett e. Come Back II/Sidney (opdr. Gunner Mousten) som opnåede 76,600% og derved en andenplads.

Se resultater for Grand Prix Küren HER

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald på Traneengaards Akondo

Her til morgen var Nanna Skodborg Merrald på Traneengårds Akondo e. Come Back Ii/Andiamo (Opdr. Eva Bjerre Nielsen) endnu engang med fremme ved Braunschweiger Löwen Classics i Tyskland, hvor hun avancerede fra torsdagens individuelle andenplads, til i dag at vinde Grand Prix klassen for U25 ryttere med 73,876%. Anden bedste dansker blev Anna Zibrandtsen og Rentino e. Rosario/De Niro, der placerede sig som nummer fem med 68,178%

Se resultater for U25 klassen HER

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner