Thomas Bach Jensen
Ved CDI stævnet i Raleigh, USA, satte danske Lars Petersen sig på sejren i både Grand Prix og Grand Prix Special ved at score hhv. 66,625% og 71,560% på sin skimlede DV-vallak Succes (opdr. Per Berg) efter Blue Hors Silvermoon. I GPS gik andenpladsen til danske Mikala Gundersen på DV-vallakken Cipriano (opdr. Morten Plenborg) efter Schwadroneur. Som ofte set ved amerikanske dressurstævner bar mange af de topplacerede heste krone og bølge. Lars Petersens amerikanske kæreste, Melissa Taylor, førte i Intermediaire I æresrunden an efter en sejr på Schwadroneur-sønnen, Schumacker Sølyst (opdr. P. E. Pedersen), der også hjalp sin rytter til en andenplads i Internediaire I Kür. I lilletur blev det igen ren dominans af de danske heste, idet amerikanske Shawna Hardin vandt Prix St Georges på sin brune vallak Come On III (opdr. Kløve-Mogensen) efter Come Back II foran Melissa Taylor på Schumacker Sølyst. Begge heste med over 69%.