Mexicanerne ser frem til OL

28-01-2008 15:52
OL
I kølvandet af schweiziske og canadiske rytteres tilbagetrækning af deres heste til OL med klimaforholdene som årsag udmeldes der nu klart fra Mexico, at de mexikanske rytter ser frem til OL i Hong Kong og har ingen bekymringer om vejret.

"Forholdene er ens for alle konkurrenter og det er op til rytterne at få det bedste ud dem “ udtalte chefen for den mexicanske Olympiske Komite, Carlos Padilla Becerra, uden et to dages besøg i Hong Kong, hvor han inspicerede beliggenheden og faciliteterne for hestesporten ved OL 2008. "Vi har ingen grund til at forvente andet end, at OL i Hong Kong vil blive en succes for ridesporten." udtalte Padilla, som også vil være holdleder for de mexicanske ryttere ved OL i Kina. "Vores ryttere ser frem til OL og håber på at gøre en god figur derude." De mexicanske ryttere har stor erfaring i at ride under forskellige vejrmæssige forholde hjemme i Mexico, hvor der kan herske store temperaturforskelle. Nogle af de mexicanske springryttere træner dagligt under klimatiske forhold, der ligner forholdene i Hong Kong. Mexicanerne har kvalificeret deres springhold og planlægger at sende et fuldt hold på fire ryttere. Derforuden skal den mexicanske dressurstjerne, Bernadette Pujals, repræsentere landet som den eneste i dressurdiciplinen. Pujals rider Weltmeyersønnen Vincent. Padilla og hans kolleger besigtigede konkurrenceområdet i Sha Tin ligesom de tog the Olympic Village Hotel (Royal Park Hotel) under nærmere eftersyn og kunne udmelde, at de var dybt imponerede over forholdene og det store udbud af moderne faciliteter. De bemærkede ligeledes anstrengelsern for at udrette et ”Grønt OL”, hvor mange genbrugsmaterialer var taget i brug.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner