Mesterskabshesten Cento Lano er pensioneret

24-11-2021 06:29

Annika Knudsen Lorentsen

Tre europamesterskaber og et enkelt verdensmesterskab blev det til for den nu 17-årige Cento Lano, som er blevet pensioneret af sin rytter, tjekkiske Ondrej Zvara

Copyright Ridehesten.com
Ondrej Zvara og Cento Lano ved EM-stævnet i Herning i 2013. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Cento Lano e. Cento Lano/ Eoghan du Mervaux er en tjekkist springhest, som med sin rytter Ondrej Zvara har deltaget i mange store klasser. Ekvipagen har blandt andet været på deltagerlisten ved de seneste tre europamesterskaber, ligesom de deltog ved VM i Caen i 2014 og OL i sommers. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Deres bedste mesterskabsplacering opnåede de ved årets EM i Riesenbeck, hvor de sluttede på en individuel 23. plads. Nu har Zvara valgt at pensionere den velspringende skimmel. Pensioneringen af Cento Lano skete i forbindelse med Prague Playoffs, som blev afholdt i den forgangne weekend. Her blev ekvipagen hyldet på hjemmebane for de mange flotte præstationer de har haft sammen. 

– Jeg vil gerne takke alle jer, der skabte en fantastisk stemning, vi sætter stor pris på det og takker jer af hele vores hjerte, skriver den tjekkiske rytter blandt andet i et opslag på Instagram. 

Copyright Ridehesten.com
Ondrej Zvara og Cento Lano ved EM i Aachen 2015. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner