Måske Tysklands bedste hingstekollektion

05-11-2010 11:58
Avl
Det tyske avlsforbund Nordrhein-Westfalen afholder traditionelt hingstekåringen lige efter Oldenburgerforbundet. I år finder kåringen i Münster sted den 22.-24. november

Avlsforbundet Nordrhein-Westfalen er hjemsted for kendte hingste som Ehrentusch, Florestan, Fidermark, Fürst Heinrich, Lanciano, Lord Loxley, Pilot, Polydor, Rubinstein, Rock Forever for bare at nævne enkelte. Der registreres omkring 4000 føl om året i forbundet og de holder hvert år hingstekåring i Münster. En hingstekåring, der ikke er nær så stærkt markedsført og besøgt af danskere som fx. oldenburgerkåringen i Vechta men en kåring, hvor kvaliteten ofte er høj langt ned i rækkerne. Fra sidste års kollektion vil mange nok huske dressurfløjhingsten Silbermond e. Sir Donnerhall, Vitalis e. Vivaldi, springfløjhingsten Cristallo II e. Cornet Obolensky og ikke mindst den helt sublime springpræmiehingst Untouched e. Untouchable. Set ud fra kollektionen online ser det igen i år ud til at blive en meget spændende kåring, hvor forbundet formår at få nyt blod ind bl.a. igennem et par særdeles tiltalende Jazz-sønner. Se kollektionen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner