Martin Fuchs mesterskabshest Clooney alvorligt skadet

17-08-2021 11:06

Annika Knudsen Lorentsen

Den velspringende skimle tophest, Clooney, har med schweiziske Martin Fuchs lavet et utal af topresultater og blandt andet vundet guld ved EM i 2019. Nu ser det ud til at den 15-årige vallak er ude af sporten, da han har fået et alvorlig skade på folden, og lige nu kæmper man for, at han kan få en værdig tilværelse som pensionist

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs og Clooney ved EM i 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På sin Instagram-profil fortæller den schweiziske toprytter, Martin Fuchs, at hans tophest Clooney 51 e. Cornet Obolensky/Ferragamo er blevet skadet. Det skete i går morges:

Nyheden fortsætter efter annoncen

"Hertil morgen kom Clooney til skade efter han gled og faldt på folden. Han skadede sin højre skulder meget alvorligt og alle involverede gør deres bedste for at Clooneys velvære. Han er på Zurich hospital og vi prøver på at gøre en pension på folden mulig."

Ekvipagen er netop hjemvendt fra OL i Tokyo, hvor de sammen red deres andet OL. Ekvipagen har desuden vundet EM guld individuelt i Rotterdam i 2019, ligesom de var på det bronzevindende hold ved EM i Göteborg i 2017 og ved EM i Aachen i 2015. Ved VM i 2018 blev det til individuelt sølv. 

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs og Clooney ved World Cup-finalen 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner