Margit fylder 80 år

28-04-2023 16:39

Annika Knudsen Lorentsen

Margit Annelise Pedersen er kendt for sine særlige evner, når hun turnere rundt til stævnerne som hestemassør, og i dag kan hun fejre sin 80 års fødselsdag i forbindelse med Nations Cup-stævnet i franske Compiégne

Copyright Ridehesten.com
Margit i gang med at behandle i Compiégne. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag fylder Margit Annelise Pedersen 80 år, men det er ikke til at se, når hun går fra den ene hesteboks til den anden i forbindelse med de mange stævner, hvor hun tilser og behandler hestene, så de er klar til konkurrence. 

Margit er hestemassør med et helt særligt flair for at opdage de små detaljer, som gør, at hestene kan performe det ekstra, når de går på banen. Derfor er hun ofte med rundt til mesterskaber og store stævner, og i denne uge er hun med de unge ryttere til nationsspringning i Compiégne, Frankrig. 

Copyright Ridehesten.com
Margit bliver fejret med mad og flag i Compiègne. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hun er ofte på farten i sin autocamper, som gør, at hun kan bo på stævnepladserne tæt på hestene, som har brug for hendes behandling. Hun har igennem mange år været særdeles værdsat af de danske ryttere og heste, og det er hun fortsat, når hun trods sine nu 80 år, rejser med rundt til stævner. 

Ridehesten ønsker Margit stort tillykke med dagen.

Copyright Ridehesten.com
Margit. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen