Marcus Ehnings guldhest er død

20-02-2014 08:29

I en alder af 23 år er tyske Marcus Ehnings tidligere tophest Anka blevet aflivet

Copyright Ridehesten.com
Marcus Ehning og Anka - her ved Oslo Horseshow 2004.

- Vi var nødt til at lade hende aflive. Et par uger før havde hun aborteret og kom sig aldrig rigtig igen, fortalte Marcus Ehnings far, Richard Ehning, til St. Georg.

Tidligere havde oldenburgerhoppen efter Argentinus/Waidmann fået flere sunde føl.

Hun havde et særdeles begivenhedsrigt liv. Hendes sportslige karriere under Marcus Ehning bød bl.a. på sejr ved World Cup-finalen i Las Vegas 2003, nationsspringningen i La Baule og Calgary, samt Grossen Preis i Hamburg, Spangenberg og så videre og så videre.

I 2007 blev hun pensioneret fra sporten og blev straks ifolet ved For Pleasure, hvilket i 2008 førte til hendes første føl, Franky, som i år vandt sin afprøvning i springning.

Kilde: St. Georg

Se video af Marcus Ehning og Anka herunder.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner