Thomas Bach Jensen
I søndagens Pony Grand Prix Kat. I var svenske Victoria Wallenstam meget stærkt ridende, idet hun sejrede med ponyen Kilkenny og blev nr. 3 med Mr. Swampy. Danske Kasper H. Hansen fra Hedensted og Omegns Rideklub kilede sig med Bonny ind på en andenplads. De sytten førstplacerede ekvipager imponerede ved alle at være fejlfri i både hoved- og omspringningen. I Pony Grand Prix Kat. III sejrede Moa Lindgren/Wendy, Sverige. Også søndagens første finalespringning (1,35 m) havde en svensk vinder om nr. 3. Vinderen var Jonna Sundblad Elverfors med Munsboro Finton og andenpladsen gik til Tina Lund med True Star d’Ive. I finalen for 5-års heste sejrede svenske Fredrik Jansson med No Risk No Fun.