Præsentation af det svenske landshold

27-01-2011 14:53
For nogle uger siden præsenterede det svenske rideforbund det store bruttolandshold i springning. Nu er A-truppen yderligere præciseret

Der er nu udpeget en spidsgruppe, som forbundskaptajn i springning Sylve Söderstrand skal revidere to gange om året med udgangspunkt i resultater, hestemateriale og målsætning. Kriterierne til spidsgruppen 2011 er ekvipager med kapacitet til højeste niveau sosom internationale mesterskaber og FEI Nations Cup Top League. Gruppen består af følgende ryttere: Malin Baryard-Johnsson (f. 1975), Rolf-Göran Bengtsson (f. 1962), Peder Fredricson (f. 1972), Svante Johansson (f. 1965), Helena Lundbäck (f. 1976), Henrik von Eckermann (f. 1981) og Daniel Zetterman (f. 1985). Kriterier til de øvrige på bruttolandsholdet er, at rytterne skal have internationale resultater ved CSIO4* samt CSI3* og 4*, og som har hest/heste med kapacitet til mindst CSIO4* samt CSI3* og 4* (CSIO internationale stævner med nationsspringning). Disse ryttere er: Angelica Augustsson (f. 1987), Rigmor Arvidsson Maggi (f. 1964), Sandra Carlsson (f. 1983), Lisen Bratt Fredricson (f. 1976), Jens Fredricson (f. 1967), Linda Heed (f. 1979), Erika Lickhammer (f. 1982), Douglas Lindelöw (f. 1990), Helena Persson (f. 1969) og Alexander Zetterman (f. 1990).

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner