Grethe Næsby
Med Tina og Charlotte Lund på ryggen har Andante indtjent mere end en million danske kroner i præmiepenge inkl. to biler, vundet to World Cup-kvalifikationer, deltaget i World Cup-finalen, vundet 15 internationale Grand Prix og S-klasser i springning og meget meget mere. Andante e. A-Dur er opdrættet af Lone og Niels Pedersen og var i 2008 den mest vindende springhest i Danmark. Og selvom hun er 15 år nu, bliver hun ikke pensioneret foreløbig, da hun stadig er på toppen af sin karriere. Andante er i august måned kåret som Månedens Sportshest i Ridehesten, hvor du finder et større portræt af den succesfulde springhoppe.
Læs den spændende artikel om Andante i august-nummeret af Ridehesten, som er på gaden nu.