Lang og dyb er vejen til succes

30-12-2016 14:23

Helle Kristensen

Den norske ridesportsside Sportshest.no har i midten af maj 2016 offentliggjort resultaterne på en undersøgelse der viser at fordelene ved at ride hesten lang og dyb, ikke kun er af fysisk karaktér. Ifølge den norske undersøgelse, styrker den afslappede holdning hestens mentale tilstand, såvel som det har positive følger for fysikken

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

6 personer var involveret i det norske forsøg, der ikke blot bekræfter at lang og dyb metoden har positive følger for hestens fysik, men også understreger at kemien mellem hest og rytter har betydning for hestens mentale velbefindende og dermed dens evne til at præstere.

Forsøget blev udført på det norske ridecenter Stald Aschoug af en bred vifte af flere forskellige fagpersoner :

 Inger Lise Andersen (professor i etologi, NMBU)

 Linn Therese Olafsen (masterstudent i etologi NMBU/nå Equiconsult og VL Sportshorses)

 Sylvia Burton (trener og instruktør ved Sekkelsten, Enga hestegård),

 Lars Moen (veterinær Romerike hesteklinikk/tidligere Bjerke dyrehospital),

 Juan Carlos Rey (veterinær med hestepraksis og masterstudent i hestens biomekanikk, SLU)

 Lars Roepstorff (Professor i funksjonell anatomi, SLU).


Ialt deltog 8 heste:
5 varmblodsheste, 1 frieser, 1 fjordhest og en dølahest.

Foruden at styrke hestens fysik, viste den norske undersøgelse, at hestene efter at være blevet redet lang og dyb, viser en forbedring i sine bevægelser, såvel som hestens generelle adfærd bliver mere afslappet. Efter 20 minutters ridning med de omtalte principper, så man hos alle heste en væsentlig forbedring i skridtlængden.

Hestene blev forinden longeret uden rytter, hvorved man havde mulighed for at aflæse hesten, uden indvirkning fra rytteren.

God kemi betyder noget
Den norske undersøgelse bekræfter yderligere at den gode kemi mellem hest og rytter, ikke blot er ønskværdig, men i høj grad også har stor betydning for hestens velbefindende.

Heste der arbejdede under en rytter, de havde god kemi med, havde et målbart lavere stressniveau, ligesom som deres hjerterytme også lå på et lavere niveau.
Sidst men ikke mindst, har den norske undersøgelse vist, at der er en sammenhæng mellem hvordan hesten bærer sit hoved sammenholdt med samarbejdsvilje og tillid. De heste der frivilligt søgte ned, var også de heste der fik de bedste karakterer i adfærdstesten. Disse heste var mere opmærksomme på deres rytter og udviste en mere positiv adfærd under arbejdet.

Større sensitivitet
Ét af de mest bemærkelsesværdige resultater i den norske undersøgelse er at heste, der blev redet lang og dyb, efterfølgende var mere modtagelige over for smerteindvirkning, herunder også tryk.

Undersøgelsen påviser at de heste, der var anspændte under arbejdet, var knap så sensible over for tryk. Dette understreger, at en afslappet hest har mere overskud til at arbejde og holde fokus på sin rytter.
Såfremt den norske undersøgelse er repræsentativ for flertallet af heste, betyder det altså, at vi som ryttere kan opnå at ride for finere hjælpere, såfremt vores heste er afslappede under arbejdet.

Et godt redskab
Dyrlæge Peter Hjuler fra Horsedoc.dk, påpeger at også for de danske dyrlæger, er denne undersøgelse et godt redskab.

“Vi har jo i et godt stykke tid vidst, at det er vigtigt for hestene at de bruger overlinjen og er afslappede under arbejdet, men det har været svært for os, at komme med konkrete eksempler som kan understøtte denne viden. Med studier inden for dette område, har vi rent faktisk noget faktuelt at støtte os op af, når vi taler med hesteejere og ryttere rundt omkring i landet, hvilket jo er særdeles positivt.”

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner