Maja vandt med 77% to dage i streg

24-03-2024 20:00

Denne weekend har Helsinge Rideklub afholdt C-stævne i dressur for hest med klasser fra LA til Grandprix. Særlig en equipage har gjort sig bemærket idet de vandt deres klasser med over 77% begge dage

Copyright Ridehesten.com
Louise Estrup på Kato Empex. Foto: Ridehesten.com/Mie Thorup Poulsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stævnedagen idag foregik i omvendt rækkefølge og blev således indledt af en valgfri Intermediere 2-Grand Prix klasse. Her var fire equipager meldt til start og vinder af klassen blev Louise Estrup Kato Empex e. Blue Hors Dexter/Rambo (opdr. Stutteri Empex) med 65,921% i Intermediere 2. 

Herefter var det tid til en valgfri PSG-Intermediere 1 med seks startende equipager. Med 69,342% i Intermediere 1 blev det beriderelev Sophie WilsonLomus Maxima e. Blue Hors Zee Me Blue/Milan (opdr. Lo Breiding) der tog sejren. På andenpladsen blev det Mette FlansmoseDetektor Byhøj e. De Noir/Blue Hors Cavan (opdr. Dorthe og Hans Peter Søeberg) med 68,816% i PSG. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I MA1-MA2 var to equipager til start og klassen blev vundet af Ditte Søgaard Lodberg Lillesø’s Charming e. Charmeur/De Noir (opdr. Stutteri Lillesø) med 65,833%. Næste klasse var en valgfri MB klasse med seks startende equipager. Vinder af klassen blev Louise Lunde PedersenGreat Gatsby LS e. Grand Galaxy Win/Sandro Hit (opdr. Lotte Sohnemann) med 64,605%. Endnu en Louise, denne gang Louise CarstensenZavannah e. Blue Hors Zack/Fassbinder (opdr. Vivi og Christian Vang Lauridsen) red sig ind på andenpladsen med 63,816%. 

Sidst, men ikke mindst, var det tid til LA klasserne. I LA4-LA5 vandt Bianca Lunn Hvolbøll CS Nabiha e. Quaterhit/Dream Boy (opdr. Christian Springborg) med flotte 72,667% og hele 5% ned til andenpladsen som blev Maya Johanne ViksjøFranca’s Mago Delight e. Sandro King/Mago XX (opdr. Bettina Søndergaard). LA1-LA3 afd. A blev vundet af Anne Dorthe HallanderBroholms Wimble Don e. Fürst William/Blue Hors Don Schufro (opdr. Janne Hartmann) med 73,889%, mens afd. B blev vundet af Maja Johansen SpøhrKrones Nirvana e. Springbank II VH/Franziskus (opdr. Reni Hvam Nielsen) med imponerende 77,778%. Equipagen vandt ligeledes gårsdagens LA1-LA3 med 77,593%

Ridehestens fotograf har taget billeder af alle equipager søndag. Se dem her på hjemmesiden i starten af næste uge.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen