Magtdemonstration af danske dressurpiger

29-06-2019 14:56

Britt Carlsen

Ved Agria Nordic-Baltic Championships på Vilhelmsborg sattte de danske dressurpiger trumf på i mesterskabet for kat. II ponyer, hvor danskerne besatte plads et til fire

Der blev absolut ikke givet ved dørene på gårdspladsen, hvor de individuelle medaljer for pony kat. II i dressur var på spil. Det sluttede dog med en ren dansk magtdemonstration med seks danske ryttere i front.

Guldet blev redet sikkert hjem af Laura Gottenberg Jakobsen og den stort travende Prince, som opnåede 74,734%. Der var straks mere kamp om de øvrige placeringer, men det blev Mathilde Fovsholm og Quoster de L'Aube, som red sig ind på sølvpladsen med 72,833% foran Johanne Kofoed Jensen og Aurora A med 72,034%.

Fie Dybro Jensen og Kavsgaards Dundee sluttede på fjerdepladsen med 71,475% med Cecilie Lyngvild/Tovdal's Golden future Imperial på femtepladsen med 70,875%. Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl/Truly Yours kom ind på sjettepladsen med 70,8%.

Se resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner