Lyngdal's Mira Puella solgt

07-09-2023 14:34

Annika Knudsen Lorentsen

Anna Munkebos EM-pony Lyngdal's Mira Puella, har fået ny rytter. Det er Malina Skovsager, der har overtaget tøjlerne på den talentfulde pony

Copyright Ridehesten.com
Malina og Anna sammen med Lyngdal's Mira Puella. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 9-årige pony Lyngdal's Mira Puella e. Daugaarden's Boombay/ CJ Chargon Bredager (opdr. Camilla Lyngdal og Nicolaj Knudsen), har haft stor succes med Anna Munkebo i sadlen, og sammen har de blandt andet redet EM i år, hvor de var på det sølvvindene hold og endte som nr. 6 individuelt. Ekvipagen har desuden flere succesfulde starter bag sig både nationalt og internationalt. 

Nu er ponyen solgt, men bliver på danske hænder. I fremtiden bliver det den talentfulde ponyrytter, Malina Skovsager, der skal ride den velgående pony, som netop er blevet indkøbt af familien Skovsager.

Copyright Ridehesten.com
Anna Munkebo med Lyngdal's Mira Puella. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Malina er 12 år og har redet landstævner med to andre ponyer, hvor hun har haft stor succes, og opnået flere placeringer på landsplan. Mira Puellas gamle og nye rytter, kender hinanden ganske godt, for både i 2022 og 2023 var de sammen med til at vinde DM for hold.

Det er ikke kun Malina, der har fået ny pony i stalden, for også storesøster Michella Skovsager har fået nye heste i stalden. Det drejer sig om Blue Hors Eliott og Blue Hors Zampalo, som familien indkøbte i sidste uge hos Blue Hors.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner