Lone 3'er i München

19-05-2012 15:58

Signe Wiese

Lone Jørgensen og FBW De Vito red sig i eftermiddag ind på 3. pladsen Grand Prix Special ved det 5-stjernede CDI-stævne i München - Patrik Kittel tog endnu en sejr på UNO Donna Unique
Copyright Ridehesten.com
Lone Jørgensen og FBW De Vito. (Foto: Ridehesten.com)

Lone Jørgensen var eneste danske rytter til start i eftermiddagens Grand Prix Special finale B i World Dressage Masters-turneringen. Med 10-årige FBW De Vito scorede Lone 71,622%, hvilket rakte til en 3. plads i feltet. Klassen blev vundet af den engelske veteran Richard Davison på Hiscox Artemis med 73,467%, men Minna Telde, der er en af de ryttere, der kæmper for den sidste plads på det svenske OL-hold, blev nr. 2 på Santana med 72,911%. Der var yderligere danske islæt i klassen, idet DV-vallakken Smeyers Molberg (tidl. Atterupsgaards Molberg) var til start med sin schweiziske rytter Marcela Krinke-Susmelj. Ekvipagen scorede 68,000%. I dagens første klasse, St. Georg Special for 7-p årige heste blevd et til en suveræn sejr til svenske Patrik Kittel og den danske guldmedaljehoppe UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro. Ekvipagen scorede 76,146%. Nr. 2 i klassen blev Nadine Capellmann på Diamond Girl, der scorede godt 72%. Danske Kirstine Møller var også til start i klassen - hun blev nr. 4 på Reve en Noir e. Riccione og nr. 7 på Blanc Pain e. Peron Junior. Tidligere i dag var danske Carina Nevermann Torup og Chabrelle til start i Grand Prix for U25-ryttere - her blev det til en 8. plads med en score på 64,372%. Se samtlige resultat- og startlister via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner