Live-salg på Facebook hitter

10-02-2021 09:54

Den nuværende nedlukning af detailbranchen rammer i høj grad også rideudstyrsbutikkerne, som ikke kan holde åbent med mindre at deres hovedomsætning er foder. For Mathias Bernt Sørensen som ejer Fyns Rideudstyr, har live-salg været nøglen til at holde januar-omsætningen på samme niveau som sidste år 

Copyright Ridehesten.com
Butikken på Rugårdsvej plejer gerne at være godt besøgt, men i øjeblikket lukket fysiske kunder i butikken grundet restrektioner. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Flere penge bliver brugt på hesten
Mathias Bernt Sørensen overtog som bare 21-årig Fyns Rideudstyr og fandt dermed også sin rette hylde, som han selv beskrev til Magasinet Ridehesten i 2017. Årene er gået og butikken på Rugårdsvej i Søndersø er blevet mere og mere succesfuld med nu 28-årige Mathias i spidsen. 

Om ganske få uger, er det et år siden at COVID-19 vendte op og ned på de flestes hverdag, og med den seneste nedlukningen af detailbranchen, så har der skullet nytænkting til for at holde forretningen kørende. Det er nemlig kun rideudstyrsbutikker, som også sælger hestefoder, der må holde åbent, men kun hvis deres hovedomsætning er foder. Alle andre må ikke have fysiske kunder i butikken.

– For os og så mange andre, så startede det hele efter Hingstekåringen i Herning. 2020 blev derfor et meget specielt år, både grundet nedlukningen af samfundet, men også fordi det for butikkens vedkommende, var det bedste år nogensinde på indtjeningen.

Selvom jeg nærmest ikke solgte en stævnejakke hele året, så var det tydeligt at mærke at folk ikke var ude og rejse og derved brugt penge på hestene i stedet.

Siden den 25. december har hele detailbranchen som bekendt haft fysisk lukket og for at kunne overleve nedlukningen, måtte der tænkes kreativt hos Fyns Rideudstyr. Selvom webshoppen giver en del ordrer, så kan det slet ikke sammenlignes med at holde butikken fysisk åben, fastslår Mathias. En bekendt foreslog at han kunne prøve at lave et live-salg over Facebook og selvom Mathias var meget skeptisk over for det, så blev det afprøvet med stor succes til følge. 

Copyright Ridehesten.com
Live-salgene har medført at Mathias har afleveret over 200 pakker til Meny i Bogense. Foto: Privat

Holder omsætningen oppe trods nedlukning
Måden det bliver afholdt på, er via en live-video på Facebook, hvor varerne vises og har hver deres bøjlenummer. De bliver vist frem én ad gangen, hvor det gælder om at få sendt bud afsted og efterfølgende betale med mobilepay. 

- Vi var nødt til at tænkte kreativt og i nye baner. Vi har næsten 9000 følgere på Facebook og i gennemsnit har 350 mennesker set med hver gang vi har afholdt live-salg, hvor vi er blevet væltet af beskeder både under og efter. Da vi holdt vores sidste live, varerede det næsten to timer og ud af 100 varer, var der kun én enkelt ting der ikke blev solgt, fortæller Mathias. 

Hvis ikke det havde været for corona, så skulle den fysiske butik havde været fyldt med kunder på nuværende tidspunkt, grundet vinterudsalg, som ville give plads til den kommende kollektion. I og med at varerne nu alligevel bliver solgt grundet live-salgene, så bliver der også plads og råd til nye varer og lige præcis pladsen er der hårdt brug for. Trods nedlukningen har live-salget været med til at omsætningen januar var på højde med sidste års omsætning i januar. 

Vi får nye kollektioner fire gange om året, blandt andet sommerkollektionen, som kommer her i februar og den kan af gode grunde ikke afbestilles. Vi får nok sommervarer for en million kroner, så hvis vi var rendt ind i 2-3 måneder uden omsætning, ville det blive svært at betale for det nye varer.

Søndag den 14. februar vil der endnu engang være live-salg på butikkens Facebook, hvor det igen til er tilbudsvarer. Hvis det skulle ske at nedlukningen bliver forlænget efter 1. marts, så er planen klar: 

– Så bliver vi nødt til at lave prøve samme koncept, men med sæsonvarer. Jeg håber at vi får lov til at åbne, for jeg savner godt nok kontakten til kunder, slutter Mathias. 

Fakta
Om Mathias Bernt Sørensen
  • Overtog Fyns Rideudstyr som 21-årig i 2014
  • Er international springrytter og har selv avlet flere springheste
  • Deltog i 2016 ved Unghestechampionatet i Herning på hjemmeavlede Favorit Julius, som blev kåret til gladeste hest
Copyright Ridehesten.com
Mathias Bernt Sørensen. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner