Laser kan hjælpe din hest

04-05-2012 07:33
Behandling med laser kan være med til at sikre hesten en hurtigere og mere optimal heling af skader
Copyright Ridehesten.com
Behandling med laser hos Hestehospitalet Himmerland. (Foto: Ridehesten.com)

Nok er behandling med laser ikke en helt ny ting, men udviklingen gør, at laserapparater og behandlingsmetoder konstant forbedres – for en mere effektiv behandling. Hos Hestehospitalet Himmerland har man for nylig investeret i et nyt laserapparat, så man både råder over det nye laserapparat og en laserpen. Pennen kan fx bruges som akupunkturredskab, hvor den modsat nåle virker gennem udsending af impulser, hvis frekvens nøje kan indstilles til den enkelte opgave. Massage med laser har også en særligt gavnlig effekt, fx på muskelskader eller andre ømme muskler. Også sårheling kan optimeres ved hjælp af laserlysets virkning på vævet. Magasinet Ridehesten giver i majnummeret en forklaring af, hvad laser er, hvordan laserlyset indvirker på hestens celler, og så fortæller dyrlæge Kim Samuelsen fra Hestehospitalet Himmerland om hans store erfaring med brugen af laser i behandlingen af diverse skader, skævheder og andre skavanker hos hestene – fx kan du følge to patienters behandlinger.

Læs meget mere i Ridehestens majnummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner