Lars Bak har solgt Carl-Heinz B.

13-07-2023 20:27

Annika Knudsen Lorentsen

Lars Bak Andersen har haft stor succes med hesten Carl-Heinz B., men nu har han i samråd med hesteejerne valgt at sælge ham til en talentfuld ungarsk rytter

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Lars Bak Andersen har det sidste halvandet års tid haft stor succes med Carl Heinz B. e.  Chacco-Blue/ Quality 9, og sammen har de blandt andet repræsenteret Darnmark ved VM på hjemmebane i Herning sidste år. Her leverede de en flot præstation og endte i top-50 individuelt. 

På CV'et har Lars og Carl-Heinz B. flere topplaceringer på højeste internationale niveau, og de har også deltaget i World Cup-stævner.

Copyright Ridehesten.com
Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ekvipagen har ligeledes repræsenteret Danmark ved flere nationsspringninger, og de var også en del af bruttogruppen frem mod dette års EM i Milano, som dog ikke bliver en realitet for ekvipagen, da Carl-Heinz B. er blevet solgt. 

Den velspringende 11-årige røde vallak er blevet solgt til en ungarnsk rytter, der konkurrerer på internationalt plan, fortæller Lars Bak Andersen til Ridehesten, ligesom han selvfølgelig gør det klart, at det er ærgerligt, at salget sker kort inden en mulig udtagelse til EM. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner