Signe Wiese
Vejle Rideklub har genoptaget traditionen med at afholde landsstævne i springning i januar måned. Dette års stævne løber fra d. 7. - d. 9. januar og til stævnet kan opleves flere prominente springryttere og unge avlshingste. Bl.a. starter ungrytter Kasper H. Hansen fra Stald Cajus den 5 år gamle kårede DV hingst Cross my Heart e. Heartbeat DVH 871. Hingsten var fløjhingst på holdet for de 4-års springbetonede hingste ved hingstekåring i Herning 2010. Fra Stutteri Ask kommer bl.a. chefberider Søren Møller Nielsen ligeledes til start på en fløjhingst fra 2010, nemlig fløjen for de 5 års og ældre springbetonede hingste ved hingstekåringen i Herning 2010, Favorit Ask e. Diamant de Semilly. Kilde: Vejle Rideklub