Landsstævne i Sundeved

27-02-2011 19:13

Maja Golles

Weekenden igennem har rytterne konkurreret ved Sundeved Dressurfestival. I dag mundede det ud i spændende klasser med Grand Prix Special og Prix St. Georges
Copyright Ridehesten.com
Rune Willum og Don Dino vandt her til aften Prix St. Georges under dressurlandsstævnet i Sundeved. (Foto: Ridehesten.com)

Sundeved har stået i dressurens tegn denne weekend. Ikke kun har der været afholdt 1. kvalifikation af ECCO Cuppen, der er også blevet redet dressurlandsstævne med masser af flot ridning og seværdige præstationer. Søndagens Grand Prix Special havde Schianto som vinder med Sidsel M. Johansen i sadlen. Ekvipagen red til 69.31%. Herefter fulgte Jim Rasmussen på Broholm's Highlight med 66.94% og Lotte Vagner med Tannenhof's Solero (65.56). Rækkefølgen var den samme som i lørdagens Grand Prix-klasse. Landsstævnet lukkede og slukkede søndag aften en spændende dressurweeekend med Prix St. Georges. Her vandt Rune Willum Hansen en klar sejr efter et ridt på Don Dino til 70.18. Andenpladsen tilfaldt Lone Madsen med 67.28 på Don Chopin. Henrik Sibbesen, som rider for det danske handicaplandshold, og som var en del af paradressurrytternes store medaljesucces ved VM i Kentucky, blev nummer 3 på Porsborggårdens Bastian med et ridt til 67.19%.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner