Landsstævne i Hedensted

12-02-2017 08:06

På weekendens første dag til landsstævnet i Hedensted, tog Anna Kasprzak sejren i Intermediare II, mens Maria Anita Andersen sejrede i Prix St. George

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag sejrede Anna Kasprzak i Intermediare II med hesten Rock Star e. Rockwell/Weinberg med 73.640%. På en sikker andenpladsen fulgte Blue Hors-berider Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz  med 72.939%, mens Carina Nevermann Torup og Sirkit red sig ind på en tredjeplads med 69.342%.

I dagens Prix St. George var det Maria Anita Andersen, der løb med sejren. Med hesten Placido Domingo e. Dorkas/Hohenstein tog ekvipagen en overbevisende sejr med hele 73.816%. På andenpladsen red Carina Nevermann Torup og  Grevens Sa'Va' e. Blue Hors Soprano/Blue Hors Romancier med 70.746%. Det blev også en særdeles flot Prix St. George debut for Anna Zibrandtsen på Dorado e. Krack/Rousseau som indtog tredjepladsen med 69.956 %.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Maria Anita Andersen fortæller til Ridehesten.com - Jeg havde en rigtig god tur på Placido i dag, han var dejlig afslappet i programmet og med mig hele vejen rundt .... jeg har haft fokus på, hvordan jeg lige kunne få "tøjlet" hans følsomhed ude til ridestævnerne, så det er bare skønt at mærke, at det har båret frugt.

Se resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner