Landsskuets udstillere trodser vejret

29-06-2017 12:24
Avl

Landsskuet, Dyrskuet i Herning, har i dag slået dørene for en dages begivenhed i dagene 29. juni -­ 1. juli 2017 på dyrskuepladsen i Herning, hvor et gråt og vådt, dansk sommervejr ikke sætter mange hindringer

På hestefronten har Landsskuet i Herning fra morgenstunden budt på bedømmelse af alle dyr inden de respektive racer. Kl. 13.00 præsenteres alle heste - igen i raceopdeling - til karakteristik på grusbanen og Store Ring.

I store ring vil der i eftermiddag være konkurrence på tværs af alle racer om titler som Skuets 2-års Hoppe, Skuets 3-års Hoppe og Skuets Hingst, som vi beretter om her fra Herning senere på dagen. I morgen gælder det så Skuets Følhoppe og Skuets Samling.

Inden for racen Dansk Varmblod har otte heste i morges opnået 23 point under bedømmelsen af Jane Bech Jensen og Poul Graugaard. Det er Birthe Lyder Nielsen, der i dag dømmer rideklassen med 20 deltagende heste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner