Landskuet starter i morgen

03-07-2024 17:26
Avl

Landskuet i Herning løber af stablen torsdag, fredag og lørdag i denne uge på den store ungskueplads ved messecentret, hvor man kan se omkring 300 heste af mange forskellige racer

Copyright Ridehesten.com
Palominohingsten Kærgaardens Amarone på Landsskuet. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landsskuet i Herning 2024 lægger op til familietur til Landsskuet, hvor du kan se og opleve 2.500 af landets allerflotteste husdyr, landbrugets store maskiner og smage på en masse danskproducerede fødevarer. Her er aktiviteter for hele familien og mulighed for komme helt tæt på

På Landsskuepladsen og i staldene møder I heste, malkekvæg, kødkvæg, får, geder, kaniner, fjerkræ, katte, hunde og grise. Vi byder også på en stor have- og naturudstilling samt fødevareudstillingen ‘Fødevarer i naturen’. Når entréen er betalt, kan I benytte alle aktiviteter på pladsen.

Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblods racerepræsentant på Landsskuet er DV-avler Lena Dalsgaard. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med konkurrencer, aktiviteter og shows er Landsskuet i Herning en levende og inspirerende oplevelse for alle gæster. Over de tre dage har vi besøg af omkring 50.000 gæster. Det tætte møde med dyrene og mange børneaktiviteter gør Landsskuet til en oplevelsesdag for hele familien. Vi er særligt glade for børn og dyr. Det er derfor tilladt at medbringe hund i snor på Landsskuepladsen, og der er ammestue i Hal Q.

I morgen torsdag, hvor Ridehesten gæster Landsskuet, bliver der fremstillet masser af heste af forskellige racer, og for de 2-årige varmblodshoppers vedkommende gælder det, at det er muligt at opnå udtagelse til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskuet.

Copyright Ridehesten.com
Knabberstrupperheste på vej til Store ring på Landsskuet. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner