Lærerig clinic med Hasse Hoffmann

16-09-2018 16:03

Camilla Tiefensee Schrøder

En livlig og engageret Hasse Hoffmann afholdte clinic foran fyldte tilskuerpladser hos Rytters Ridesport i Romlund her i weekenden

Nyheden fortsætter efter annoncen

En stor skare af mennesker var lørdag eftermiddag mødt op hos Rytters Ridesport i Romlund for at opleve den danske dressurmester, Hasse Hoffmann dele ud af sin store viden sammen med en række ryttere fra Nordborg Dressage.

Der var så mange tilskuere til det populære arrangement, at de 250 siddepladser i ridehallen ikke engang var nok, lyder meldingen fra arrangørerne, som takker for den store interesse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I clinicen med den danske berider, forfatter og dressurlegende deltog Simone Hoppe, Stinna Foldberg, Christina Facius og Kristian Würtz samt syv heste fra Nordborg Dressage. Hasse Hoffmann fortalte bl.a. om de forskellige uddannelsestrin fra unghest til Grand Prix.

Efterfølgende var Hasse med inde i rideudstyrsbutikken, hvor han besvarede spørgsmål og solgte sin bog.
–Vi har haft fantastisk respons på denne dag, og vi er alle kæmpetaknemmelige for det store fremmøde, fortæller Pernille Nordborg fra Nordborg Dressage, som står bag arrangementet i samarbejde med Rytters Ridesport i Romlund.

Copyright Ridehesten.com
Efter sin clinic svarede Hasse Hoffmann på spørgsmål og signerede eksemplarer af sin bog "Dressur med hjerte og forstand" efter clinicen. Foto: Rishøj media/Sanne Kolind

Hasse Hoffmann er forfatter af den populære bog Dressur med hjerte og forstand, hvor han øser ud af sin store viden og videregiver sin bedste råd. Bogen er også oversat til engelsk og sælges under titlen Dressage with Heart and Mind, der begge kan købes i Ridehesten.coms webshop.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner