KWPN-forbesigtigelser i fuld gang

07-12-2018 14:03
Avl

Det hollandske ridehesteavlsforbund KWPN er snart igennem forbesigtigelserne til deres hingstekåring om halvanden måned. Flere sønner af DV-hingste er udtaget

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

KWPN-hingstekåringen finder sted den 30. januar til den 2. februar 2019, og forbundet er i fuld gang med deres forbesigtigelser nu og mangler kun en forbesigtigelse af springhingste på mandag og for dressurhingstene en i morgen lørdag og en på mandag. Årgang 2016 i Holland er L-årgang, så alle 2-årige hingste er navngivet med begyndelsesbogstavet L.

Indtil videre er der udtaget 29 dressurbetonede hingsteaspiranter, og blandt disse er tre efter Dansk Varmblodshingsten Zonik (e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov) og en efter den nu afdøde guldmedaljehingst Blue Hors Don Romantic (e. Blue Hors Don Schufro/Blue Hors Romancier). Herudover er det faderhingste som Bordeaux og Desperado, der præger billeder med hver fire sønner, samt Apache med tre sønner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

58 springhingste er der indtil videre udtaget, og blandt dem er der seks sønner efter Corrado I-sønnen Cohinoor, fire efter Kannan, Glenfiddich VDL og Grandorado TN, mens Etoulon VDL, Comme Il Faut og Diamant de Semilly hver har fået tre sønner udtaget.

Forbesigtigelserne kan følges på KWPN.tv.

Oversigt over forbesigtigelser og resultater.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen