Maria Schacht
Følskuerne er i gang og i region 2 er det gået forrygende. Få, men gode, føl endte i finalerne for springføllene.
Hos hoppeføllene gik sejren til katalog 206 Blixenkrones Rocket Shot e. Asca Z/Tannenhof´s Cheenook, avlet og ejet af Tina og Henrik Blixenkrone Hansen. Reserve til Eliteskuet blev katalog 214 Le Special La Vie e. I’m Special De Muze/Lambrusco Ask, avlet og ejet af Christian og Alice Høyer.
Ved hingsteføllene blev fløjføllet katalog nummer 216 TT Glenn Curtiss e. Vivant V.D. Heffink/Carson Ask, avlet og ejet af Ole og Maria Dall. Reservepladsen her gik til katalog 209 Cute Z Cicero Z/Chacco-Blue, avlet af Familien Camitz og ejet af Preben Grønbæk.
Hen på eftermiddagen havde varmen lagt en dæmper på de fleste finaleføl. Et par stykker var der dog krudt i endnu og selvom det var varmt, skinnede føllenes høje kvalitet uden problemer igennem i finalen.
Fløjhoppe hos dressurføllene blev katalog 265 Nordstrands Qisya e. Quaterhit/Blue Hors Hertug, avlet og ejet af Gitte Nordstrand Larsen. Andenpladsen og også udtaget til Eliteskuet blev katalog 262 Valvera e. Valverde/Sezuan, avlet og ejet af Henrik Hansen. Reserve til Eliteskuet blev katalog 263 Faretti II e. Franklin/Don Frederico, avlet af Henrik Hansen og ejet af Christianshaab Aps.
Hos hingsteføllene blev dagens bedste føl katalog 247 Worres Fly High e. Franklin/Dr. Doolittle, avlet og ejet af June og Mogens Worre-Jensen.
Andenpladsen gik til katalog 264 Festival e. Franklin/Charmeur, avlet og ejet af Henrik Hansen. Tredjepladsen gik til katalog 267 Worres Distiny e. Valløs Dreaming Marong/Blue Hors Romanov, avlet og ejet af June og Mogens Worre-Jensen
Generelt havde dommerne meget rosende ord omkring føllene og deres kvalitet, og der blev delt mange både 8- og 9-taller ud.
Se billederne fra følskuet her på siden i næste uge!