Kvalifikationskrav til indendørs-mesterskaber i spring

23-02-2015 15:06

Skal du starte de indendørs DRF-mesterskaber for pony- eller childrenryttere i springning i 2015, og har du kvalifikationerne i orden?

Copyright Ridehesten.com
Heidi Sørensen på Lundehøjgaards Quiet Step.

Det er altid dit eget ansvar, at du er korrekt kvalificeret til at starte de stævner du melder til. Det er det også, når du deltager i et mesterskab. Så tjek om du er korrekt kvalificeret, før du melder til. De indendørs DRF-mesterskaber for pony- og childrenryttere afholdes den 13. – 15. marts på Hillerød Sportsrideklub.

Ponyryttere skal være min. rytterkategori 4 
Det indendørs DRF-mesterskab for ponyer er åbent for ponyekvipager, som har gennemført sværhedsgrad 4 (MA) med max. 8 fejl ved et B-, A- eller CSIP-stævne i kvalifikationsperioden og senest tre dage inden mesterskabsstævnet. Rytteren skal desuden være min. rytterkategori 4. 

Rytterkategori 3 er nok for childrenryttere 
DRF-mesterskabet indendørs for childrenryttere er åbent for ekvipager, som har gennemført sværhedsgrad 2 (LA) to gange med max. 4 fejl ved et C-, B-, A- eller CSI-stævne i kvalifikationsperioden og senest tre dage inden mesterskabsstævnet. Rytteren skal minimum være rytterkategori 3.

Læse mere i DRF's nyhed HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner