Kursus om DV-hingste gennem 35 år

15-09-2009 06:44
Avl
”Dansk Varmblods-hingste gennem 35 år og deres betydning for avlen” er temæt for to kursusaftener i Dansk Varmblods region 5 ved medlem af DV's avlsledelse, Poul Graugaard
Copyright Ridehesten.com
Nogle af de kårede hingste i Dansk Varmblod har haft særlig stor betydning i avlen af sportsheste (Foto: Ridehesten.com).

Kurserne holdes henholdsvis onsdag den 7. oktober og onsdag den 14. oktober kl. 19.00 i Den blå Sal på Vilhelmsborg. Poul Graugaard har som led i sin omfattende kursusvirksomhed observeret, at mange avlere er uden erfaring, når det drejer sig om analyse af stamtavler og i fortsættelse heraf det rette hingstevalg. Med sit nye kursus vil Poul Graugaard guide avlerne ind på, hvad de forskellige hingste har givet af afkom, og hvad man skal tage højde for, når man vælger hingst. I magasinet Ridehesten har han i en artikelserie beskæftiget sig med udenlandske hingste og deres betydning. I forlængelse af denne artikelserie vil han også beskæftige sig med danske hingstes betydning. Nogle danske hingste har betydet ekstremt meget for, at dansk avl har nået det høje stade, det befinder sig på i dag. Andre har haft mindre betydning. På de to kursusaftener vil deltagerne blive guidet i retning af, hvilke hingste der kan have betydning for, at avlen af DV-heste kan fortsætte den kolossale udvikling, den har befundet sig i gennem de senere år.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner