Kristoffer Mejlhede vandt Grand Prix i Sverige

24-05-2010 07:03
En flok danske dressurryttere gjorde en meget flot figur ved stævnet i Björbäk i Sverige, hvor Kristoffer Mejlhede brillerede ved at vinde to klasser
Copyright Ridehesten.com
Kristoffer Mejlhede Kildevangs Mignon (Foto: Ridehesten.com).

Intermediaire II blev vundet af danske Kristoffer Mejlhede og Kildevangs Mignon e. Michellino/Filon d'Or med 70,256% foran danske Lisbet Seierskilde og Jonstrupgården Raneur e. Ragazzo/Schwadroneur med 70% og Rose Mathisen og Bocelli e. Blue Hors Don Schufro ligeledes med 70%. Der var endnu to afkom af Blue Hors Don Schufro til start i klassen, ligesom dansker Malene Folmer Jensen og Sarah Mille Krasnik startede to opdræt fra Stutteri Foldager. En tredje hest fra Stutteri Foldager var til start under Patricia Florin. Blandt de danske dressurryttere til start i Björbäk var også Monnica Pfingstl og Helle Westh. I Grand Prix blev det igen til sejr til Kristoffer Mejlhede og Kildevangs Mignon foran Rose Mathisen og Bocelli.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner