Kørte galt på vej på hesteindkøb

29-10-2022 15:06

Annika Knudsen Lorentsen

Camilla Dalgaard fik sig en slem forskrækkelse da hun sammen med to andre sad i en hestebil på vej til Holland for at kigge på heste. De endte som en del af et voldsomt uheld på motorvejen, og det kunne nemt være gået meget værre end det heldigvis gjorde

Copyright Ridehesten.com
Billeder af bilen efter uheldet. Foto: NonstopNews / Kai Strömer
Nyheden fortsætter efter annoncen

Natten til torsdag kørte Camilla Dalgaard galt sammen med en 54-årig mand og en 31-årig kvinde. Sammen var de på vej til Holland for at kigge på heste. 

– Vi havde ingen heste med i transporteren, men vi havde en hund med, som heldigvis overlevede uden mén. Vi var på vej til Holland for at se heste som på sigt skulle med til Danmark. Jeg havde lige lagt mig til at sove, da føreren ville overhale, men da lastbilen foran os nødbremser, fordi han ikke havde set en kø i tide i afkørselssporet, brager vi op bagi lastbilen, fortæller Camilla og fortsætter:

Copyright Ridehesten.com
Billeder af bilen efter uheldet. Foto: NonstopNews / Kai Strömer
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er alle sluppet billigt fra ulykken. Den anden kvinde i bilen har brækket lægbenet, og jeg havde blødninger i maven, slået hovedet og fået to meget forslåede føder. Føreren af bilen, er stadig indlagt i Oldenburg, men kommer hjem i morgen. Han har brækket hånden to steder og blødte fra lungerne. 

Ulykken skete på den tyske motorvej vest for Bremen med retning mod Osnabrück. Kabinen i hestelastbilen blev trykket sammen ved den voldsomme kollision og de tre personer sad fastklemt og måtte frigøres af et redningsmandskab. Bilen blev totalskadet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner