Korruption i det britiske rideforbund

16-10-2017 18:34

Det britiske rideforbund er netop underlagt en uafhængig undersøgelse, der skal se nærmere på mulig korruption. Det sker efter administrerende direktør Clare Salmon har udtryk bekymring i sit opsigelsesbrev 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det britiske rideforbund BEF modtager millioner af pund gennem offentlig støtte, men nu sættes spørgsmålstegn ved mulig korruption i ride forbundet, efter administrerende direktør Clare Salmons fratrædelse.
Clare Salmon har i et opsigelsesbrev udtryk stor bekymring om kulturen, ledelsen og samarbejdet i nogle af medlemsorganisationerne. Joanne Shaw, formand for BEF har derfor meddelt, at bestyrelsen nu iværksætter en uafhængig undersøgelse, der skal påse den påståede korruption, mobning og elitisme ligesom undersøgelsen vil klarlægge eventuelle samarbejdsproblemer organisationerne i mellem.

OL budget væsentlig reduceret
BEF er en paraplyorganisation, der dækker over 18 medlemsorganisationer, og en del af dets opgave er ansvaret for at fordele midler fra UK Sport til det olympiske program. OL budget er betydelig reduceret for OL i Tokyo 2020, der rummer knap 15,5 millioner pund, altså godt 2,5 millioner pund lavere end budgettet var på ved OL i Rio. Det har ført til en række tvister blandt de forskellige organisationer, der i forvejen har et reduceret budget. 

Carl Hester fremfører bl.a. at sponsorer er væk, efter de har været tvunget til at kompensere for den efterfølgende økonomiske mangel til military.
Yderligere belastning kom til, da BEF tog imod Sheikh-Maktoums sponsorering af UK Endurance Masters, der blev afholdt i Euston Park, Suffolk i sommers. Sheikh-Maktoum tilbød den store pengepræmie af 1.768,900 pund. Det blev mødt med en udbredt forfærdelse efter seks heste døde under et distanceforløb i Dubai i januar. GB Endurance var efterfølgende vidne til en bølge af fratrædelser efter sponsoratet blev bekendtgjort.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Også OL-guldvinder Nick Skelton har givet sin mening til kende om BEF

- Der ser ud til at være en voksende tendens for at sporten ledes af folk, der ingen kendskab har til heste, og det er en katastrofe, sagde han om Clare Salmon, hvis baggrund var i erhvervslivet og ikke i hestesporten. Du kan have de bedste kvalifikationer, men i sidste ende handler det om, at ledelsen er nød til at kende hestesporten indgående, slutter Nick Skelton i et spidsangreb mod BEF i det britiske magasin Horse and Hound.

Man forventer undersøgelsen afsluttet 1. december 2017

/telegraph.co.uk

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner