Korrekt træning, holdbarhed og sundhed

08-01-2015 11:39

Den 24. januar holder DV's region 7 et spændende og anderledes foredrag og kursus med rytter, hest og rideteori i fokus. Målet med kurset er at give rytteren større indsigt & specifikke løsninger til at optimere sin daglige træning

Optimér din daglige træning, få større indsigt og få redskaber til løsning af specifikke problemer. Sådan lyder optakten til et spændende kursus, hvor underviserneer Klaus Meldgaard Jensen, berider og daglig leder af Årslevgården, og human- & hestefysioterapeut Rikke Riis, der indehaver af Equifysio. På kurset fokuseret der på:

  • Rytterens indvirkning på hestens funktion
  • Uddannelse af hesten - grundridning & føling
  • Træning af equipagen fra teori til praksis
  • Specifikke øvelser til hele equipagen
  • Smerters påvirkning på hestens funktion

Igennem et foredrag demonstreres problemstillinger i bevægeapparatet hos hest og rytter. Den systematiske uddannelse af hesten belyses, herunder hvordan hesten bruger sig korrekt, uddannelsesskalaen og ’den halve parade’. Alle interesserede kan deltage i foredraget, der foregår lørdag 24. Januar fra kl. 9-10 i ridehuset på Vandstedgaard, Kirkevej 20, 9240 Nibe.

Både lørdag og søndag vil de deltagende ryttere få 45 minutters eneundervisning i ridehuset, hvor Rikke i de første 15 minutter rent fysioterapeutisk vil instruere ekvipagen, hvorefter Klaus tager over med den egentlige dressurundervisning. Efter undervisningen foretages der fysioterapeutisk screening af rytteren om lørdagen og hesten om søndagen, hvorefter der individuelt instrueres i specifikke øvelser til at forebygge og styrke de svagheder equipagen har.

For mere information, priser og tilmelding se HER

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner