Kom til indendørs terræntræning

15-01-2013 10:13

Signe Wiese

Vinteren er lang - især når man er militaryrytter! Derfor inviterer Kallehavegaard Rideklub ved Randers til indendørs terræntræning
Copyright Ridehesten.com
Mens militaryrytterne venter på sommeren, kan de træne indendørs terrænridning hos Kallehavegaard Rideklub.

I et forsøg på at gøre vinteren lidt sjovere, arrangerer Kallehavegaard Rideklub indendørs terræntræning lørdag den 9. februar 2013. Underviserne er henholdsvis Peter Flarup og Stefan Brams og træningen indebærer terrænrelateret undervisning med flytbare terrænforhindringer. Træningen er for ryttere og heste på alle niveauer - uanset om du aldrig har redet terrænspringning før, eller om du rider 2* military. For den urutinerede ekvipage er det en god mulighed for at stifte bekendtskab med hvad terrænspringning indebærer, og de forskellige typer spring, der kan forekomme på en terrænbane. For den mere rutinerede rytter vil det være muligt at få pudset formen af inden sæsonen begynder. Yderligere oplysninger kan fås på email: tia_tut@hotmail.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner