Kom til åbent hus hos nyt Hesteliv

20-08-2017 13:38

Nyt Hesteliv inviterer til åben hus og rundvisning på internatet søndag den 27. august, hvor dagen byder på massere af spændende aktiviteter 

Nyt Hesteliv åbner igen dørene for alle, der gerne vil se og høre mere om nyt Hesteliv og
internatet. Der vil være rundvisning på internatet, hvor vi går rundt mellem heste og ponyer.
Børnene vil få mulighed for at strigle en pony. Formand Janne Junker vil fortælle lidt om, hvor
vores heste kommer fra, hvad vi gør med hestene og om nyt Hestelivs mange aktivitetsområder.
 
Vi har 94 heste, ponyer og æsler på internatet, så der er mange beboere at hilse på. Derudover kan der købes kage, kaffe/te og sodavand samt produkter fra nyt Hesteliv og brugt
rideudstyr. 
Vi har også fiskedam for de mindste og en konkurrence, hvor man kan vinde fine præmier.

Nyt Hesteliv glæder sig til at se de mange interesserede søndag den 27. august fra kl. 14 - 17. Tilmelding er nødvendigt, se mere HER

/Pressemeddelelse

Info

Nyt Hesteliv blev startet i 2005 af Janne Junker og har til formål at hjælpe mishandlede og vanrøgtede heste. Internatet er beliggende i Blommenslyst ved Odense. Vanrøgt af heste er et stort men skjult problem i Danmark, og nyt Hesteliv har løbende udvidet kapaciteten for at kunne tage imod de mange syge og skadede dyr. Hver og en har en foruroligende historie.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner